Job i Cloud Factory A/SIT-supporterelev søges

Er du vores nye IT-supporterelev? 

Og har du lyst til at være del af en spændende virksomhed, der er med til at bane vejen for fremtidens cloud teknologi, så læs med her.

Cloud Factory søger en motiveret IT-supporterelev, som er frisk på at være en del af et team bestående af forskellige specialister. Din elevtid hos os vil brede sig ud over et stort spektrum af blandede IT-opgaver, som tager udgangspunkt i de nyeste teknologier i branchen. Det er et plus, hvis du har en interesse i servere og netværk, men det vigtigste er at du har lyst til at lære af de bedste og arbejde i en virksomhed med fuld fart på.

Hvad kan vi tilbyde

Vi kan tilbyde dig en elevplads i en virksomhed med højt til loftet og stort drive til at nå nye mål. Vi har en virksomhed hvor alle ror i takt og derfor har vi succes som hold. 

Cloud Factory er first movers - vi træder hvor andre sjældent gør og leverer fremtidens Cloud i dag. Vi sælger cloudløsninger i rå mængder og efter en klar kanalstrategi, som både partnere og slutkunder kan forstå. Vores partnere er nøje udvalgt for deres kompetencer og de dækker i øvrigt hele Danmark.

Vi er en virksomhed i en spændende udvikling, hvor ingen dage er ens. Du vil blive en del af et team, som tør gå forrest og bane vejen for ”NextGen Cloud”, og samarbejde tæt på tværs i organisationen.

Kan du se dig selv som IT-supporterelev hos Danmarks sejeste virksomhed? Så send en motiveret ansøgning og CV senest d. 20. marts til job@cloudfactory.dk 
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du ringe til Mark Ringe Ibsen på +45 4020 9198.