Marketing praktikant søges

Kunne du tænke dig et lærerigt praktikophold, hvor du er en del af en spændende virksomhed, der er med til at bane vejen for fremtidens Cloud teknologi, så læs med her

Vi søger en dygtig praktikant, som brænder for b2b markedsføring og har lyst til at være en del af en spændende virksomhed i vækst.

Som praktikant hos Cloud Factory, kan du selv præge dine ansvarsområder og praktikopholdet ud fra dine faglige interesser. Så hvad enten du brænder for digital markedsføring, grafisk arbejde, analysering, content, SoMe, PR, osv. så har vi mange spændende projekter på tegnebrættet som venter på dig.

Arbejdsområder kan bl.a. være:

  • Brand awareness og styrke vores visuelle identitet
  • Eventplanlægning og afholdelse (Partnerevents, messer, etc.)
  • Marketingkampagner
  • SoMe strategi
  • Employer Branding
  • Hjemmeside
  • Grafisk arbejde
  • Nyhedsbreve
  • Udarbejdelse af marketingaktiviteter og strategier på kvartalsniveau
  • PR arbejde
  • Analyse af markedet eller buyerpersonas

Dine kvalifikationer:

  • Studerende på en relevant uddannelse indenfor marketing (gerne på kandidat eller bachelorniveau)
  • Du er idérig, ambitiøs og får eksekveret på dine projekter
  • Du kan arbejde selvstændigt, men samtidigt indgå i vores team
  • Du har en interesse og faglig forståelse for branding, marketing og kommunikation b2b
  • Du kan identificere problemstillinger og samtidig komme med relevante løsningsforslag
  • Du kan udarbejde strategier til dine løsningsforslag
  • Du er stærk i Office-pakken og kan bruge grafiske værktøjer som Photoshop / Illustrator.

Dit praktikforløb hos Cloud Factory vil bestå af 4-6 måneder med start omkring August/September. Her vil du komme til at arbejde i marketingafdelingen, i tæt samarbejde med salgsafdelingen og vores grafikere. Sideløbende har du mulighed for at skrive din opgave og vi hjælper gerne med sparring, input og data.

Om Cloud Factory

Cloud Factory er first movers - vi træder hvor andre sjældent gør og leverer fremtidens Cloud i dag. Vi sælger cloudløsninger i rå mængder og efter en klar kanalstrategi, som både partnere og slutkunder kan forstå. Vores partnere er nøje udvalgt for deres kompetencer og de dækker i øvrigt hele Danmark.

Vi er en virksomhed, med beliggenhed centralt i Varde, som er i en spændende udvikling, hvor ingen dage er ens. Du vil blive en del af et team, som tør gå forrest og bane vejen for ”NextGen Cloud”

Lyder det som et praktikophold du ikke vil gå glip af? Så mail eller giv et kald til Marketing Manager, Heidi Petrea Skov på hesk@cloudfactory.dk / +45 3111 5060